Da jeg stod op i morges, troede jeg egentlig bare, det var en helt almindelig arbejdsdag, så jeg havde gjort mig klar til at ligge under mors skrivebord og agere fodvarmer Men pludseligt kunne jeg godt høre, at der kom en bil ind i indkørslen, så jeg skyndte mig ud at lytte efter ved hoveddøren
Og ved I, hvem det var?!? Det var min lillesøster Bette og kennelmor Jette – juhuuuu, hvor blev jeg glad Det var den bedste overraskelse, jeg kunne forestille mig – jeg fjumsede rundt og vimsede med halen, det bedste jeg havde lært
Da jeg havde fået begejstringen lidt under kontrol, kørte vi alle sammen ned til Skjoldhøjsøerne, og så fik jeg lov at vise en af mine yndlingsgåture frem for bette Bette. Ja, helt bette er hun nu ikke længere. Faktisk er hun næsten lige så høj som mig over måsen – foran mangler der stadig lige et par centimeter
Men vi storhyggede os, kan I tro Vi løb efter hinanden, hoppede og dansede og tandfægtede, som kun Bernere kan det Og det må jeg sige, det var Bette ret god til – sikke et gebis hun kunne fremvise
Nå, efter gåturen kørte vi hjem til mit hundehus igen, og så fik de tobenede frokost, mens Bette og jeg hyggede os med et par ben – skønt, skønt!
Desværre blev Bette og kennelmor Jette nødt til at køre hjem igen, inden det hele sneede helt til (de nåede det vist endda kun lige på et hængende halehår ), men vi fik da lige taget et enkelt portrætbillede Man kan vist godt se, at vi er i familie, kan man ikke?!
- er vi ikke søde?
Tak til Jette og Bette (no pun intended) for en superdejlig formiddag. Vi håber, I vil komme igen en anden dag – jeg har stadig masser af yndlingsgåture at vise frem endnu
Tihi Den anden aften var jeg såååå træt efter en lang eftermiddagsudflugt og gæster og kom her, så jeg gik i seng før mor
Det var der sådan set ikke noget specielt ved, men se lige her, hvordan hun fandt mig, da hun senere kom ud for at sige godnat, inden hun også gik i seng – lige splask midt på ryggen med alle fire stænger i vejret
I sidste weekend var jeg på tur i skoven ved Kalø Vig sammen med mor og far Vi skulle egentlig til Ebeltoft for at besøg mormor og Thomas, men så snuppede vi lige lejligheden til at gøre stop på vejen, så “nogen” kunne få nogle nye dufte at snuse til
Det var en super tur. Kalø skov er rigtig lækker, så jeg fjumrede begejstret rundt, løb efter pinde, undersøgte farlige væltede kæmpetræer med trolderødder og meget andet
Det kan I alt sammen se på den video, det nu endeligt(!) er lykkedes mor at få bikset sammen Mor har nemlig fået en ny mobilos, der kan optage video i nogenlunde kvalitet, og gæt, hvem der så skal agere filmstjerne hele tiden?! Ja, det er hårdt at være så lækker
Nå, men her kommer den altså. Og mht. til slutningen…hvad kan jeg sige – når man skal, så skal man altså
Hold da op – i går var jeg godt nok ude på en dramatisk gåtur sammen med mor
Vi var omme at gå på den gamle landevej bag ved vores villakvarter, da vi pludseligt opdagede en masse, helt uskyldige Frolic’er, der var blevet fanget i de store snebjerge ved siden af vejen Så var gode dyr rådne
Det var klart for både mor og mig, at det ville være den sikre død for Frolic’erne, hvis de opholdt sig meget længere i snemasserne. Ikke bare kunne de omkomme i kulden – der var også overhængende fare for laviner Derfor var der ikke tid til at vente på de officielle beredskabsmyndigheder. I stedet blev jeg nødt til at træde til og udvise mine store evner som sneredningsberner
Med stor fare for min egen sikkerhed vovede jeg således pelsen og kæmpede mig op i snemasserne efter de stakkels Frolic’er. Det var vanskelige forhold, men jeg trodsede modigt elementerne, og det lykkedes mig at redde alle Frolic’erne – lige ned i min mavse
Som I kan se, skulle jeg passe godt på, hvor jeg satte poterne:
Tadaa – i går var jeg til træning i DcH Skanderborg for første gang siden nytår – og jeg styrede bare for vildt Så dygtig var jeg, at mor næsten ikke havde guffer nok med!!
Mor var ellers ikke alt for overbevist, da vi tog hjemmefra Lige inden nytår kom jeg nemlig til at udvikle en yderst selektiv hørelse Mens jeg sagtens kunne høre, når mors hånd gik ned i posen med guffer, så kunne jeg pludseligt ikke høre en pind, når der blev sagt ’sit’ eller ‘dæk’ – ikke det mindste
Ja, jeg behøver vel ikke at sige, at mor overhovedet ikke var begejstret men helt ærligt – hun ved da godt, at ‘hånd i gufposen’ og ’sit’ sikkert er lyde, der ligger inden for vidt forskellige frekvensområder og så er der vel ikke noget at sige til, at jeg kan høre det ene, men ikke det andet – er det ikke netop definitionen på selektiv hørelse, måske
Nå, men i går skulle vi træne eftersøgning, rundering, feltsøg og en lille smule lineføring, og hvis jeg selv skal sige det, så var jeg bare SÅ go’ I eftersøgningsøvelsen løb jeg ud til den første figurant, spiste min guf og så hjem til mor igen. Så ud til den næste figurant, spise min guf og så fremdeles Det var en meget indbringende øvelse
Bagefter var det rundering, og de andre hundeførere synes godt nok, det var lidt sødt, at jeg lige skulle huffe og puffe lidt, inden jeg vuffede rigtigt af figuranten, men helt ærligt… alle ved da, at man skal varme stemmebåndet forsigtigt op, inden man starter den store halsgivning I øvrigt er jeg da også bare ligeglad med, hvad de synes – det eneste, der tæller, er, at mor synes, jeg var superdygtig, at jeg turde at løbe ud helt selv og vuffe af “en fremmed person” (ja, det var altså bare træneren, men det skal I ikke sige til mor – hun var så stolt, at jeg fik maaasser af guffer for det )
Til sidst var der feltsøg i sneen. Jeg havde medbragt et styks plysegern og et styks plysbæver til formålet, som træneren løb ud og “gemte” i feltet. Og jeg kan godt sige jer… det egern og den bæver, de fik nogle ordentlige rusketure, da jeg fandt dem igen Grrrrr! Ruske, hoppe, kaste og så hjem til mor og lege videre med dem – så ka’ de lære det, ka’ de!
Så…alt i alt tror jeg, jeg gjorde et rimeligt godt indtryk på min første skoledag i år. I hvert fald var mor så stolt, så stolt, og da jeg kom hjem, fik jeg et velfortjent kødben – mums I dag er jeg til gengæld så træææt, at jeg næsten ikke var til at drive op af min extreme bag og ud at gå morgentur
Nå, men her er lidt billeder fra en gåtur i forgårs, hvor jeg efter egen mening besejrede nogle mægtige snebjerge
Nå, så er det vist ved at være på tide, at jeg får skrevet en lille nytårsupdate Det er også for dårligt, at jeg ikke har fået skrevet før, men der har været stor travlhed her i mit bernerverden. Siden nytår har jeg fx:
hjulpet både mor og far med at bekæmpe svin og i det hele taget været sygepleje-vovse for dem begge
assisteret mor med en eller anden stor bogstav-ansøgning…p h d eller noget i den retning og
arrangeret og været værtinde-berner for hele TO fødselsdagsfester
Ja, og derudover har jeg selvfølgeligt også haft alle mine sædvanlige pligter – fx ordner havearbejdet jo ikke sig selv, bare fordi der er sne over det hele, så jeg har selvfølgeligt været ude og beskære træer og buske, hvor jeg synes, der trængte
Nå, hvad kan jeg ellers fortælle?! Jo forresten siden sidst er jeg faktisk blevet hele HALVANDET ÅR gammel – hurra, hurra, hurra Desværre blev det ikke fejret så meget, for det var lige samtidig med at hele familien lå i skyttegravskrig med svinene på sofaen Til gengæld kan jeg – efter lang tids studie – berette, at jeg bestemt kun er blevet endnu mere lækker, end jeg var sidste år
Ja, det er i hvert fald det mor, hun siger Hun påstår, at jeg er så lækker, at det ikke er til at forstå, at jeg kan holde til det – jeg burde faktisk nærmest gå ud af mit gode skind, så lækker er jeg Rendyrket lækkerhed siger hun og kalder mig “lille frøken lækker i egen høje vovse” Og hvem er jeg at tro, at jeg kan diskutere med min mor – nej, jeg er bange for, at det bare er sådan det er – jeg er for lækker, lækker, lækker – tihi
Læg mærke til de mørkebrune øjne, den blanke pels, den velpolerede snude og blinket i hjørnetanden
Men pludseligt kunne jeg godt høre, at der kom en bil ind i indkørslen, så jeg skyndte mig ud at lytte efter ved hoveddøren 
Vi løb efter hinanden, hoppede og dansede og tandfægtede, som kun Bernere kan det 
Og det må jeg sige, det var Bette ret god til – sikke et gebis hun kunne fremvise 
), men vi fik da lige taget et enkelt portrætbillede 
Man kan vist godt se, at vi er i familie, kan man ikke?!
Den anden aften var jeg såååå træt efter en lang eftermiddagsudflugt og gæster og kom her, så jeg gik i seng før mor 
Mor har nemlig fået en ny mobilos, der kan optage video i nogenlunde kvalitet, og gæt, hvem der så skal agere filmstjerne hele tiden?! Ja, det er hårdt at være så lækker 
