- verden set i Berner-perspektiv!
Så! Nu har jeg snart perfektioneret mine evner ud i oprydningens ædle kunst 
Ja, jeg synes faktisk selv, at jeg er så god 
at jeg overvejer at starte min eget hjemmeservice-firma 
Jeg forestiller mig, at jeg kunne tage et kødben i betaling per fyldt plastikkasse, og desuden en frolic per kørt kilometer – hvad synes I?!? 
En skændsel – det er, hvad det er! Der må være en lov imod det! Jeg er sikker på, at det går imod DKK’s konvention mod bjørnearbejde eller noget i den retning 
Jeg bliver udsat for regulært bjørnearbejde her i Tilst 
Mor har nemlig fået en eller anden ide om, at jeg skal hjælpe til med husholdningen for at gøre mig fortjent til mine lommepenge 
Og så spørger du måske hvilke lommepenge?!? Det gjorde jeg i hvert fald, for jeg synes sådan set aldrig, jeg har set nogen monetos 
Men der påstod mor hårdnakket, at jeg rent faktisk fik lommepenge udbetalt som naturalier hver enest uge – i form af guffer og kødben! Og så sagde jeg, at… …øh, nåh ja Det er vist også rigtigt 
Nå, men mor har altså bestemt, at en af mine pligter skal være at hjælpe med at rydde op. Mere specifikt skal jeg sørge for indimellem at samle mine egne legetøjer sammen og putte dem i legetøjskassen, så de ikke alle sammen ligger og flyder på gulvet
Det var lidt svært i starten, synes jeg, men efterhånden er jeg – hvis jeg selv skal sige det – blevet rimeligt god til at ramme plet lige ned i kassen 
Ja, i hvert fald hvis jeg ikke hele tiden bliver forstyrret af fotografen
Her kan I se, hvor hårdt jeg arbejder
Er jeg måske ikke bare for dygtig, hva’?!
Læg i øvrigt lige mærke til, hvad der sker lidt inde i videoen…! Ikke så snart har jeg fået alt legetøjet i kassen, før end mor begynder at smide det ud på gulvet igen 
Har I kendt mage til frækhed?!
Nå, men så kan jeg jo bare blive nødt til at lægge dem på plads ned i kassen igen
Tadaa – i går var jeg til træning i DcH Skanderborg for første gang siden nytår – og jeg styrede bare for vildt Så dygtig var jeg, at mor næsten ikke havde guffer nok med!!
Mor var ellers ikke alt for overbevist, da vi tog hjemmefra Lige inden nytår kom jeg nemlig til at udvikle en yderst selektiv hørelse Mens jeg sagtens kunne høre, når mors hånd gik ned i posen med guffer, så kunne jeg pludseligt ikke høre en pind, når der blev sagt ’sit’ eller ‘dæk’ – ikke det mindste
Ja, jeg behøver vel ikke at sige, at mor overhovedet ikke var begejstret men helt ærligt – hun ved da godt, at ‘hånd i gufposen’ og ’sit’ sikkert er lyde, der ligger inden for vidt forskellige frekvensområder og så er der vel ikke noget at sige til, at jeg kan høre det ene, men ikke det andet – er det ikke netop definitionen på selektiv hørelse, måske 
Nå, men i går skulle vi træne eftersøgning, rundering, feltsøg og en lille smule lineføring, og hvis jeg selv skal sige det, så var jeg bare SÅ go’ I eftersøgningsøvelsen løb jeg ud til den første figurant, spiste min guf og så hjem til mor igen. Så ud til den næste figurant, spise min guf og så fremdeles Det var en meget indbringende øvelse
Bagefter var det rundering, og de andre hundeførere synes godt nok, det var lidt sødt, at jeg lige skulle huffe og puffe lidt, inden jeg vuffede rigtigt af figuranten, men helt ærligt… alle ved da, at man skal varme stemmebåndet forsigtigt op, inden man starter den store halsgivning 
I øvrigt er jeg da også bare ligeglad med, hvad de synes – det eneste, der tæller, er, at mor synes, jeg var superdygtig, at jeg turde at løbe ud helt selv og vuffe af “en fremmed person” (ja, det var altså bare træneren, men det skal I ikke sige til mor – hun var så stolt, at jeg fik maaasser af guffer for det )
Til sidst var der feltsøg i sneen. Jeg havde medbragt et styks plysegern og et styks plysbæver til formålet, som træneren løb ud og “gemte” i feltet. Og jeg kan godt sige jer… det egern og den bæver, de fik nogle ordentlige rusketure, da jeg fandt dem igen Grrrrr! Ruske, hoppe, kaste og så hjem til mor og lege videre med dem – så ka’ de lære det, ka’ de!
Så…alt i alt tror jeg, jeg gjorde et rimeligt godt indtryk på min første skoledag i år. I hvert fald var mor så stolt, så stolt, og da jeg kom hjem, fik jeg et velfortjent kødben – mums I dag er jeg til gengæld så træææt, at jeg næsten ikke var til at drive op af min extreme bag og ud at gå morgentur 
Nå, men her er lidt billeder fra en gåtur i forgårs, hvor jeg efter egen mening besejrede nogle mægtige snebjerge
Permalink Comments off