6. September 2010
Posted in Alba, Gåture
at 8:36
by Alba
Jeps, man må sørge for at være med på noderne, når der er fest i gaden, og i sidste uge var der jo festuge i Århus
Temaet var naboer, og et af indslagene var en nyanlagt “skov” lige midt inde på Store Torv. Det kunne jeg naturligvis ikke lade min snude gå forbi, så i lørdags pakkede jeg mor i bilen og så kørte vi ind til Salling og parkerede karaten
Derfra løb vi så spidsrod ned til Store Torv. Ja, løb er måske så meget sagt – faktisk blev vi hele tiden standset af alle dem, der ikke kunne modstå min charme og bare blev nødt til at klappe på mig
Da vi endeligt nåede ned til “skoven”, var det dog alle anstrengelserne værd. Der var både træer, græs og bakker, men det mest interessante var nu alle de dyr, der boede i skoven. Jeg hilste på dem alle, og for en gang skyld løb de ikke væk, så snart jeg kom
Her er jeg med Hr. Grævling

Nå, for at afslutte vores udflugt på ordentlig maner, viste jeg derefter mor vej hen til Vadestedet, hvor hun fik lov til at fodre mig med min helt egen babysoftice i bæger
– ja, man skal jo være god ved sit menneske
Permalink
1. August 2010
Posted in Alba, Opvækst
at 9:48
by Alba
Ih
I går var jeg nede at besøge Dottemor, bettesøster Bette (som slet ikke er bette længere!!) og kennelmor Jette
Mor og far skulle på en fødselsdagsudflugt til Givskud Zoo med fars familie, og selvom mor og far godt vidste, at jeg ville eeeelske at komme ind og hilse på alle dyrene
så var der mange steder, hvor jeg ikke måtte komme ind, fordi nogle af dyrene måske også ville være lidt for glade for at se mig

Derfor arrangerede mor, at jeg i stedet måtte komme ned og hygge mig med min helt egen familie i Horsens, og det var så skønt, så skønt
Bette og jeg hyggede os sammen heeeele dagen
Se bare alle de skønne billeder kennelmor Jette har taget:




Huha, men i dag er jeg godt nok træt
Godt det er søndag, så jeg kan tage mig en velfortjent morfar ved siden af sofaen
Tak til Jette, Dotte, Bette, Viktor og katten for en dejlig dag
Permalink
11. July 2010
Posted in Alba, Opvækst
at 12:27
by Alba
Nøj, altså
– I gætter aldrig hvad der er overgået mig her i weekenden
I går havde jeg inviteret en af mine mange kærester, Baloo, på besøg sammen med hele hans tobenede familie. Det var nemligt lykkedes mig at overbevise mor om, at det eneste fornuftige at gøre, når det nu var så varmt, var at have en ordentligt grillfest i haven
Nå, men som sagt så gjort, så jeg spenderede selvfølgeligt også en del af formiddagen på striglebordet, så jeg kunne være lækker, når nu Baloo kom “på hjemmebesøg”
Men hvad tror I lige så der skete, hva’???
Baloo han rendte rundt heeeele aftenen og lettede ben op ad alle træer, buske og hvad der bare lignede ude i haven
Og mig havde han næsten ikke tid til
Jeg forsøgte ellers at kaste mig over ham på bedste unghundevis et par gange, men det fik jeg kun et brum ud af, hvorefter han lige for en sikkerheds skyld markerede på nærmeste grønne gren igen
Nå, til sidst måtte jeg jo affinde mig med det. Så fandt jeg mine nye lammekødben frem, men så blev jeg pludseligt interessant
Så lå vi og tyggede i dem sammen, og det var jo meget idyllisk
Det var først senere, da Baloo skulle til at hjem, at jeg opdagede “katastrofens virkelige omfang”
Baloo havde ikke bare pisset hele haven af – han havde også liiige været inde og markere i HUSET
Først opdagede far – da han jokkede i det!!! – at Baloo havde lettet ben op ad den stol, som jeg elsker at putte under om aftenen, når mor sidder i den
Så måtte mor jo rundt i hele huset for at se, om der var andre “nyopståede indendørssøer” nogen steder
Hun fandt først ikke nogen, men så, da hun lige ville fluffe min fatboy til mig, så blev hun pludseligt helt våd på benet
– så havde Baloo også “vandet” den
Hvad giver I?! Har I nogensinde hørt mage til frækhed
Nå, men lænestolen blev vasket grundigt af, og fatboy-betrækket er smidt i vaskemaskinen
Men nu går mor rundt og kigger sig mistænkeligt omkring i alle hjørner og kanter af huset hele tiden
Og mit problem er, at jeg ikke kan blive enig med mig selv om, hvorvidt jeg skal tolke tisseriet, som at Baloo vil pisse på mig
eller som at han egentlig holder meget af mig, og at han vil afmærke mig som sit territorium
Permalink