13. April 2010
Posted in Alba, Fotoalbum, Gåture
at 14:09
by Alba
Så! Nu har jeg igen overgået mig selv – jeg har egenpotigt besteget Danmarks højeste bjerg
I søndags, hvor det var så godt vejr, mente far pludseligt, at vi skulle køre en tur til Himmelbjerget og gå en tur
Godt nok var det vist mest en undskyldning for at kunne købe sig en is, men det valgte mor og jeg at lade gå ubemærket hen
Vi satte os fluks ud i bilen, og så var det bare af sted
Da vi nåede frem, var jeg selvfølgeligt den, der viste vej op til det fine tårn på toppen:

- det er denne vej
Her fik jeg taget portrætbillede sammen med mor

- mig og mor på toppen af Himmelbjerget
Og det var ikke så slemt, synes jeg. Pludseligt sagde mor og far dog, at vi skulle ned ad bjerget – helt ned til vandet
Nå, men det var bare af sted – en pote foran den anden
Og da vi først kom af sted, var det nu heller ikke så slemt
Her er mor og jeg på vej nedad:

- jeg kigger opmærksomt ud over lyngen
Da vi kom ned til vandet, havde mor og far regnet med, at vi kunne få en is ved kiosken
Desværre var det hele lukket pga. et selskab i restauranten
så vi måtte nøjes med en pause på bænken:

- hej mor, må jeg også hvile på bænken?
Så var det tid til at klatre op ad igen – og der var faktisk langt

Heldigvis var der indlagte rastepladser undervejs

- mor og jeg tager en slapper
På vej op ad bjerget lykkedes det også at få et enkelt billede af mig med far, selvom jeg – som I nok har bemærket – er en temmeligt morsyg vovse

- mig og far, næsten på toppen igen
Endeligt nåede vi toppen igen, og så var det tid til den længe ventede is
Jeg fik et bæger med to kugler vanilieis, som mor fodrede til mig med en lille ske – mums

- kom så med isen, moster!

- ummmm!

- det er gode sager
Da jeg var færdig med min egen is, tilbød jeg – som den høflige vovse jeg jo er – selvfølgeligt at hjælpe far med resten af hans

- far får “det brune blik”
Her er lidt flere billeder fra udflugten
Permalink
24. March 2010
Posted in Alba, Gåture, Opvækst
at 15:03
by Alba
Sådan! Nu tror jeg endeligt, at jeg har fundet en plan, der virker
I løbet af de sidste par dage er det flere gange lykkedes mig at tiltrække de lækre hanhunde i nabolaget
Jeg vimser bare lidt med måsen på gåturen, så kommer de farende fra nær og fjern
Den første succes var for nogle dage siden, hvor Chicco eller Chigo eller noget i den retning – en meget gammel, stivbenet golden retriever – ved duften af mig genfandt sin ungdoms virilitet og stak af fra sin ejer på gåturen
Ejeren (en meget ung mand!) havde travlt med at stå og tale med nogle gymnasiepiger (måske han også oplevede lidt virilitet, hæhæ
), så han opdagede slet ikke, at Chicco luskede af, før han næsten var helt henne ved mig – og jeg var ellers temmeligt langt væk!
Desværre blev Chiccos bejleri ikke til meget, for far fangede ham og holdt ham fast, indtil det lykkedes den unge mand at få løsrevet sig fra sine egne ungmøer og snøvle sig hen til os
Nå, men derudover er Django – en 5-årig labrador som jeg tit leger med- to gange stukket af fra sin have, når jeg er valset forbi matriklen
Den første gang kom der desværre ikke meget ud af det. Der var jeg nemlig af sted med både mor og far, så da Django kom farende, fangede mor ham og slæbte ham hjem til sig selv, mens far blev tilbage og sørgede for at vogte på min dyd
Den anden gang havde jeg dog kun mor med, og så kunne hun pludseligt ikke særligt meget op med to store hunde, der dansede parringsdans rundt om hende
Mor måtte derfor måtte nøjes med at tage et solidt tag i Django, så det ikke kunne blive til mere end dansen, og desværre (heldigvis, synes mor!) opdagede Djangos mor hurtigt, at han var “eksmatrikuleret” og kom ud for at hente ham – øv
Sidst, men ikke mindst fik jeg gjort min gode ven Teddy, en ca. 3-årig golden retriever-han, fuldstændig rund på gulvet i dag. Han stak godt nok ikke af fra nogen per se, men han kom i hvert fald farende hen til mig henne ved legepladsen – med sin hundefører (en lille pige der hverken helt eller halvt kunne holde ham) flagrende i snoren bagefter sig
Nå ja, og så glemte jeg endda nær at fortælle, at vi de sidste 3-4 dage har kunnet nyde lyden af naboens halvgamle labradorblanding, Rusty, der dag og nat står og gør og hyler efter mig både inde fra sin have og inde fra sit hus
Jo jo, der er skam forår i luften her i Tilst
Permalink
19. March 2010
Posted in Alba, Gåture, Opvækst
at 17:50
by Alba
Ja, som jeg fortalte den anden dag, så er jeg under skarp bevogtning for øjeblikket. Men bare rolig…jeg har en plan
Jeg har tænkt mig at stikke af vha. den velkendte fælde-metode. Ja, altså ikke en fælde, men at fælde
Jeg har simpelthen tænkt mig at smide pelsen, så jeg slippe ud af halsbåndet og lige hen til alle de lækre hanhunde
Og det virker!!
Bare her den anden dag stod jeg og snusede en lækker duft i græsset, da halsbåndet pludseligt drattede lige ned over ørene på mig og ned på jorden
Desværre var mor lidt for hurtig, så jeg nåede ikke rigtig at udnytte situationen, før hun havde fat i mig igen, men princippet er helt sikkert godt nok – der skal bare lidt mere pels af
Desværre tror jeg, mor har fået fært af min ellers genialt udtænkte plan, for her i dag kørte hun mig pludseligt ud til Christian på Bernerpladsen for at se på en sele. Den mener hun nemlig ikke, jeg kan slippe ud af, lige meget hvor meget af frisuren jeg dropper, meeen vi får se, gør vi – jeg har stadig et par tricks oppe i “ærmet”, så mor kan bare vente sig
Nå, indtil videre er der et par pix af mig med min nye, moderigtige hurtta-sele

- se min lækre nye sele

- er den ikke smart?
Permalink