14. January 2010
Posted in Alba, DcH Skanderborg, Træning
at 9:36
by Alba
Tadaa – i går var jeg til træning i DcH Skanderborg for første gang siden nytår – og jeg styrede bare for vildt 
Så dygtig var jeg, at mor næsten ikke havde guffer nok med!! 
Mor var ellers ikke alt for overbevist, da vi tog hjemmefra 
Lige inden nytår kom jeg nemlig til at udvikle en yderst selektiv hørelse 
Mens jeg sagtens kunne høre, når mors hånd gik ned i posen med guffer, så kunne jeg pludseligt ikke høre en pind, når der blev sagt ’sit’ eller ‘dæk’ – ikke det mindste 
Ja, jeg behøver vel ikke at sige, at mor overhovedet ikke var begejstret 
men helt ærligt – hun ved da godt, at ‘hånd i gufposen’ og ’sit’ sikkert er lyde, der ligger inden for vidt forskellige frekvensområder 
og så er der vel ikke noget at sige til, at jeg kan høre det ene, men ikke det andet – er det ikke netop definitionen på selektiv hørelse, måske 
Nå, men i går skulle vi træne eftersøgning, rundering, feltsøg og en lille smule lineføring, og hvis jeg selv skal sige det, så var jeg bare SÅ go’ I eftersøgningsøvelsen løb jeg ud til den første figurant, spiste min guf og så hjem til mor igen. Så ud til den næste figurant, spise min guf og så fremdeles 
Det var en meget indbringende øvelse
Bagefter var det rundering, og de andre hundeførere synes godt nok, det var lidt sødt, at jeg lige skulle huffe og puffe lidt, inden jeg vuffede rigtigt af figuranten, men helt ærligt… alle ved da, at man skal varme stemmebåndet forsigtigt op, inden man starter den store halsgivning 
I øvrigt er jeg da også bare ligeglad med, hvad de synes – det eneste, der tæller, er, at mor synes, jeg var superdygtig, at jeg turde at løbe ud helt selv og vuffe af “en fremmed person” (ja, det var altså bare træneren, men det skal I ikke sige til mor – hun var så stolt, at jeg fik maaasser af guffer for det )
Til sidst var der feltsøg i sneen. Jeg havde medbragt et styks plysegern og et styks plysbæver til formålet, som træneren løb ud og “gemte” i feltet. Og jeg kan godt sige jer… det egern og den bæver, de fik nogle ordentlige rusketure, da jeg fandt dem igen Grrrrr! Ruske, hoppe, kaste og så hjem til mor og lege videre med dem – så ka’ de lære det, ka’ de!
Så…alt i alt tror jeg, jeg gjorde et rimeligt godt indtryk på min første skoledag i år. I hvert fald var mor så stolt, så stolt, og da jeg kom hjem, fik jeg et velfortjent kødben – mums I dag er jeg til gengæld så træææt, at jeg næsten ikke var til at drive op af min extreme bag og ud at gå morgentur 
Nå, men her er lidt billeder fra en gåtur i forgårs, hvor jeg efter egen mening besejrede nogle mægtige snebjerge
Permalink
18. November 2009
Posted in Alba, DcH Skanderborg, Gåture, Opvækst
at 23:19
by Alba
…og nej, det er ikke filmen, jeg mener 
Som i resten af det ganske, danske land har der været et forfærdeligt uvejr her hele aftenen – det ruskede og regnede, så alle tingene i garagen og på terrassen væltede, og huset knagede og klagede sig
Ja, det var faktisk så slemt, at selv min DcH-træning blev aflyst 
Og her havde jeg ellers gået og lidt en halv dag uden mad – spare appetit op, kalder mor det – sulte, kalder jeg det
Nå, det var nu vist alligevel meget godt, at det ikke blev til noget Da vinden var løjet af her ved 23-tiden, og jeg lige var ude at lufte mor, der så vi, at tre af genboens 10 år gamle træer var blæst fuldstændigt omkuld – det ene lå rent faktisk vandret ned ad jorden
Derfor tog vi også liiiige en tur rundt i haven for at tjekke vores egne træer, da vi kom hjem. De fleste stod heldigvis stadig op, men en 8 meter høj troldpil har nu en 30 graders hældning ind over terrassen Det bliver nok lidt svært at rette op igen
Permalink
5. December 2008
Posted in Alba, DcH Skanderborg, Konkurrencer og prøver, Træning
at 15:36
by Alba
Nøj, hvor den skinner – min glorie, altså! Jeg bliver faktisk nødt til at have solbriller på, så slemt er det
I går var mor og jeg til træning for sidste gang inden jul i DcH-Skanderborg, og så skulle der altså være sådan en prøøøve med en rigtig dommer og det hele Og mor og jeg skulle ind som nr. 2, så der var ikke meget tid til at lure de andre vovser tricksene efter – eller bestikke dommeren for den sags skyld
Der var otte øvelser, vi skulle igennem, og hver kunne give os 1-10 point:
1. Ro under hilsen: Her skulle mor og jeg hilse på dommeren uden at nogen af os vimsede rundt som en sindsyg, hoppede op ad hende, væltede hende eller slikkede hende i hovedet (der var vist mere, men det var de ting, jeg ligesom lagde mærke til )
Og mor, ja hun stillede sig pænt med samlede ben, og så ved jeg godt, at jeg får en guf, hvis jeg planter måsen lige ved siden af hendes venstre knæ, så det gjorde jeg så! Så kom dommeren. Mor gav hånd, sagde pænt goddag, og præsenterede os begge to, mens jeg koncentrerede mig om at kigge beundrende op på hende. Det syntes dommeren åbenbart godt om, for vi fik 9 point, og jeg fik en ordentlig guuuf
2. Gå pænt: Her skulle man gå 15 m frem og 15 m tilbage uden at trække i snoren, hoppe op el. lign.
Der mente mor dog godt, at vi kunne gøre det lidt bedre end bare at gå uden at trække, så vi startede med at sidde pænt lige ved det venstre knæ. Så gik vi både frem og tilbage (med punkt-vending!), mens jeg bare var klinet til det knæ og hverken så det ene eller det andet, fordi jeg gik og kiggede beundrende op på mor hele tiden. Og til sidst sluttede vi lige af med, endnu en vending, før jeg igen klaskede måsen i jorden lige ved siden af mor – dyyyygtig vovse!!!
Og hold da op, hvor var mor glad og stolt – vi dansede rundt på pladsen, og jeg har slet ikke tal på, hvor mange guffer der røg i munden på mig Men vores hårde arbejde gav altså også resultat: 10 ud af 10 point fik vi
3. Indkald: Ja, det siger vel næsten sig selv, men det skulle i hvert fald være mindst 20 m.
Her holdte dommeren mig, mens mor løb heeelt over på den anden side af pladsen (meget mere end 20 meter). Så vendte hun sig, kaldte, og så spææænede jeg det bedste, jeg havde lært. Hold da op, sikke en fart – så hurtig troede jeg næsten ikke selv, jeg kunne være Hen til mor og så vimse glad foran hende, mens hun i ro og mag fik fat i snoren – ja, og selvsagt fik givet mig en guuuf
Det gav også 10 point.
4. Bliv der: Her skulle jeg enten sidde, ligge eller stå helt stille, mens mor gik op til 5 m væk fra mig.
Ja, det har vi så ikke rigtigt trænet endnu, så mor tog kun 2 skridt til siden. Til gengæld lavede vi det i stå, så det gav lidt ekstra for sværhedsgrad: 7 point.
5. Tandvisning: Her skulle mor vise dommeren alle mine tænder – både den ene og den anden side og foran.
Mor løftede mig først op på sådan et bord, hvor det skulle foregå, men det var altså lidt glat, fordi det var så koldt, så jeg var en lille smule urolig deroppe. Men alle bisserne blev selvfølgeligt vist frem – jeg skulle da prale med mine nye flotte hjørnetænder – så vi fik 8 point.
6. Berøring: Her skulle dommeren have lov til at røre mig over det hele og kigge begge mine ører…
…og det fik hun selvfølgeligt – 10 point
7. Selvvalgt trick: Her måtte vi helt selv vælge, hvad vi ville gøre for at brilliere dommeren.
Mor og jeg lavede vores hyggenummer, hvor jeg først laver high five med den venstre pote, så med højre pote, og til sidst laver jeg high ten, samtidig med at jeg “kysser” en guf fra mors mund. Det, synes folk altid, ser så nuttet ud, og vi fik da også 9 point
8. Helhedsindtryk: Her var der ikke mere, vi kunne gøre, for at påvirke dommeren – ikke ud over at forsøge at bestikke hende altså Hun skulle bare sige, hvad hun overordnet syntes om os…
…men ved du hvad?!? Vi fik da 10 ud af 10 point igeeen
I alt fik vi 73 ud af 80 point og en masse ros med på vejen, så vi var begge to mega stolte – ja, og jeg fik en masse guffer Jeg blev desuden den anden bedste hvalp på holdet – kun slået af den lækre lille schæefer, Vigga, men hun er altså også bare dygtig (ja, og så bestak hendes mor rent faktisk dommeren ), så det var absolut velfortjent
Så det var altså beretningen om min første prøve/ minikonkurrence nogensinde – det tør vi vist godt forsøge os med en anden gang igen
Permalink
