22. January 2007
Posted in Gåture, Opvækst, Valde
at 20:07
by Valde
Nøj. I dag har jeg været ude for noget helt utilgiveligt.
Jeg var ude at lufte mor, da vi mødte en golden retriver, som jeg fik lov til at lege med. Først var jeg vældig glad, men knap havde vi fået snorene af, før “det” skete. Retrieveren løb hen og hilste på min mor (hvilket da var ok – jeg kan godt dele hende en lille smule), men bedst som hun stod og nussede den, så snuppede den den pose med guffer, hun altid har med, og stak af 
Det ville jeg selvfølgeligt ikke finde mig i, så jeg satte fluks efter den. Længe løb vi frem og tilbage, uden at det lykkedes mig at få gufferne fra den. Til sidst blev jeg så frustreret, at jeg bare blev nødt til at vuffe ad den – ikke blot havde den tyv-stjålet mine guffer; den misbrugte også vores legetid 
Mor og dens menneske forsøgte også at fange den, men de havde nu heller ikke meget held. Først efter 10 minutter fik de fanget den lømmel og vristet posen fra den – nøj, for et postyr.
Bagefter ville mor ikke lade os lege videre – retrieveren havde knurret af sit menneske, og sådan en vovse mente mor ikke, jeg skulle lege med. Heldigvis mødte mor og jeg kort efter en labrador, som jeg har leget med før, og så fik jeg lov til at tumle rundt i sneen med den i stedet 
Permalink
18. January 2007
Posted in Opvækst, Valde
at 18:33
by Valde
Waaaa, juhuuu, jubiiii – min første rigtige sne 
Jeg må fluks finde ud af, hvor mange ting man kan bruge det til: snappe efter, mens det falder; slikke fra jorden; rulle, grave og hoppe i; jagte børn på kælke – det er lige noget for mig 
Permalink
14. January 2007
Posted in Bernerpladsen, Træning, Valde
at 19:10
by Valde
Tadaaa, undertegnede vovse har været til sin første træning på Bernerpladsens hvalpe-fortsætter-hold. Det var sejt! Jeg har helt oppe at køre – lidt for meget i følge mor og Christian (min nye træner). Jeg tror faktisk – ved nærmere eftertanke 
– ikke jeg gjorde det allerbedste første indtryk…
Først kom jeg til at vælte mor 
Det var altså ikke (helt) med vilje. Vi var lige kommet og på vej hen over marken mod halvskuret, da det gik galt. Marken var helt oversvømmet, og der var mudder overalt. Mor havde godt sagt, at jeg lige kunne vove på at vælte hende, men Sigge var lige henne ved skuret, og i ren begejstring glemte jeg det altså 
Pludseligt lå mor og baskede rundt i mudderet og sagde ord, jeg aldrig havde hørt før – hun var godt nok sur, men (bare mellem dig og mig) så så hun nu faktisk ret sjov ud 
Senere – lige da træningen var ved at gå i gang – kom jeg til at tumles lidt med en anden han, der hedder Dusty – og jeg kom vist nok til at knurre lidt ad ham. Det blev mor altså også sur over (hun er nu ikke nem). Christian sagde til hende, at hun skulle binde mig af ved en af stolperne og så komme tilbage til dem. Det var jeg nu ikke tilfreds med, så jeg trak mig da bare ud af halsbåndet og løb hen til dem igen
Men da var det at det forfærdelige skete: Christian tog mig om brystkassen og løftede min forpoter, så jeg blev nødt til at gå tilbage mod stolpen på bagben – øv, det var træls Jeg vred og vendte mig, baskede og kastede, men lige lidt hjalp det. Jeg kom tilbage til stolpen igen, og så spændte mor halsbåndet et hul ind, så jeg ikke kunne trække mig fri igen – øv, øv, øv! 
Senere fik jeg lov at deltage igen, og der forsøgte jeg altså at opføre mig bedre, men det er nu ikke nemt, når man er en 61 kg tung, 10 mdr. gammel han-hvalp med alt for meget krudt i røven 
Permalink