28. April 2007
Posted in Fritidsaktiviteter, Valde
at 20:48
by Valde
I dag har været en rigtig god dag – jeg har nemlig været ude hos min kæreste, Sigge, heeele dagen
Mor og far skulle på en eller anden udflugt med fars familie, hvor jeg ikke kunne komme med, men så sørgede mor heldigvis for, at jeg kunne blive passet ude hos Sigge
Det var så dejligt, så dejligt! Lige fra starten tumlede vi rundt det bedste, vi havde lært, og Sigges far og mor tog os med ud på nogle lækre gåture. Fx var vi ovre i en gammel grusgrav, der ligger lige på den anden side af vejen fra deres hus. Der kunne vi rigtig spæne rundt – skønt, skønt
Men nu skal I altså ikke tro, at det hele var ren afslapning – jeg gjorde skam også mit til at bidrage til dagen og vejen derude…
Fx gik jeg en tur over forbi naboen sammen med Sigges far, Stig. Derovre bor der nemlig en rigtig sur hund, som altid er efter min elskede Sigge. Det vil jeg selvfølgeligt ikke finde mig i
, så da den forsøgte at skræmme mig væk ved at gø og skabe sig, stak jeg da bare hele krydderen ind igennem dens hegn. Det vidste den ikke, hvad den skulle stille op med, men så ka’ den vel lære det, ka’ den!!
Vi gav i øvrigt også hundens ejer en lille overraskelse
Han troede nemlig, jeg var Sigge, så da vi gik forbi, kom han ud og spurgte Stig, om hun ikke var blevet “lidt” større siden sidst
Ellers hyggede vi os vældigt sammen alle sammen. Sigges mor og far er bare så søde – dem vil jeg gerne passes af igen
Hmm… faktisk er de ved at anlægge en ny have – helt fra bunden
Måske jeg kunne komme ud at hjælpe dem med det – jeg er jo god til det med at grave huller, dræbe ukrudt og sådan
Nå, det er nu også meget rart at være hjemme igen. Da mor og far kom for at hente mig igen om aftenen, gik jeg egentlig inde bag et hegn, og det var vist nok meningen, at jeg skulle blive der. Men, men…da jeg hørte Mazdaens motor vidste jeg da, at det var mor og far, og i bare begejstring “kom jeg altså til” (:oops:) at springe over det – jeg skulle jo ud at hilse dem ordentligt velkommen
Nu er jeg så træææt, så træt – jeg tror faktisk, jeg bliver nødt til at gå ud under trappen og sove med det samme – Zzzzz…
Permalink
19. April 2007
Posted in Opvækst, Valde
at 16:12
by Valde
Siden sidst har mor og jeg også været ved at samle nye havemøbler.
Al den tid jeg kan huske, har vi ellers haft sådan nogle havemøbler i træ, som var rigtig gode at gnave i. Nogle gange kunne man endda komme til at tage sådan nogle pinde fra liggestolen med ud på græsplænen, så de kunne få en ordentlig behandling
Nå, men nu har mor og far altså købt nogle nye. Jeg synes nu, de er ringere. De er af et eller andet aluminiums-halløj og er slet ikke gode at tygge på, men det må mor og far vel selv om – hvis det skal være på den måde, så kan de da også bare få dem for sig selv
Alligevel forbarmede jeg mig nu og hjalp mor med at samle dem. Ja, for det havde hun da overhovedet ikke forstand på – hun tog bare pappet af alle tingene og begyndte at skrue dem sammen
Men helt ærlig – enhver vovse med respekt for sig selv ved da, at det ikke er nok til at slå sådan noget pap ihjel. Det skal ruskes langt mere grundigt, knurres af og helst flænses i meget mindre bidder – heldigvis for mor er alle tre ting noget, jeg har forstand på
Ellers klarede hun det nu nogenlunde selv. Først da hun kom til bordpladen, fik hun brug for min hjælp igen. Det var en ordentlig glasplade, som hun baksede grundigt med. Jeg forsøgte at vise hende, at hvis jeg bare lige stillede mig midt på den, så kunne vi dele den op i mindre stykker, og så kunne hun lettere få dem op på bordet – men ville hun lytte, måske?! Nej, selvfølgeligt ikke – tsk
I stedet blev hun nødt til at sætte en masse ting oven på hinanden og så lirke pladen op – meget mere besværligt end min plan.
Nå, men nu er det hele altså samlet, og selvom de nye møbler ikke smager lige så godt som de gamle, så har jeg nu fundet ud af, at bordet giver en ganske glimrende skygge, når solen er ude

Permalink
Posted in Bernerpladsen, Højtider o.a. festligheder, Påske, Træning, Valde
at 15:45
by Valde
Nu har det jo været påske siden sidst, og så er det åbenbart tid for familiebesøg og den slags. I hvert fald var vi da ude at besøge mors far og Kanne sammen med resten af familien. Om søndagen skulle vi også have været på udflugt med fars familie, men den blev aflyst pga. dårligt vejr
Nå, men så tog mor og jeg da bare til træning på Bernerpladsen. Men sikke en overraskelse, jeg fik, da jeg kom derud – det var nemlig kun mig og Sigge, der kom
De andre turde nok ikke i regn/blæse-vejret – sikke nogle påske-kyllinger
Det var nu ikke så ringe kun at være os to til træning – Anette gav os nemlig lov til at lave agility. Hun stillede en hel bane op til os med både tunnel, spring, balancebom, bord, kegler til slalom og spande til fremadsendelse, og så skulle vi løbe igennem den i forskellige mønstre. Det var ret sjovt – især når jeg improviserede undervejs
Bagefter nåede vi også lige at køre lidt med vogn. Jeg har jo prøvet det før, så jeg gik fluks i gang med den lille plastik-træningsvogn. Mor og jeg blev dog hurtigt enige om, at den var ved at være for kedelig, så vi prøvede også med en lidt sværere metalvogn. Den larmede lidt mere, men den havde et rigtig lille lad og lidt mindre stænger, der gjorde det nemmere for mor at gå ved siden af mig – og give mig guffer
En anden fordel ved, at det kun var Sigge og mig, der var til træning, var at vi til sidst fik lov at fare rundt uden snor og lege i mudderet. Mor brokkede sig lidt, da jeg skulle ind i bilen bagefter, men jeg synes nu, jeg var lækker…

Permalink