29. October 2007
Posted in Fritidsaktiviteter, Gåture, Valde
at 14:00
by Valde
Uh-la-lah
Chili og jeg har været på Pandekagetur ved Kvie Sø sammen Pia, Tommy, Møffe, Lady, Berta, Tina, Michael, Lille Valde og en maaasse andre bernerbamser og deres ejere
Det var bare fedt
Vi startede med at vandre rundt om søen, som vi plejer. Ja, det vil sige…vores mennesker vandrede – vi galoppede rundt og lavede spillopper
Vandet var lidt koldt og klamt, men det afholdte os fx ikke fra at fare ud i det og plaske rundt, til vi var rigtigt lækre beskidte, inden vi løb tilbage til vores mennesker og indyndede os
For enden af gåturen lå pandekagehuset, og denne gang fik vi lov til at sidde indenfor. Det var bare hyggeligt
Alle vores mennesker bænkede sig sammen om et langbord og så smed vi vovser os på strategiske steder bagved og under bordene.
Chili var hurtig og smuttede ind under det bord, hvor mor, Pia, Tommy og Michael sad. Derfra sad hun og legede den farlige trold fra de tre bukkebruse – hun brummede af alle (selv mig
), der forsøgte at komme ind til hende. Det var lidt strenge, synes jeg, men så smed jeg mig bare bagved mor sammen med Berta – hun var nu også lidt sød
Så pludselig kom pandekagerne. Min næse fortalte mig straks, at mor havde bestilt en lækker en med skinke, bacon og ost
så jeg gjorde mit bedste for at minde hende (og alle andre) på, at jeg også var der, og at min mave også var villig til at smage på pandekagen
Heldigvis var pandekagen så stor, at mor slet ikke kunne spise den, og så fik Chili, Berta og jeg lov til at dele resten – mums
Efter det kørte vi lige kort hen at besøge Pia og Tommy på deres landsted. Mor skulle se en ny lille chinchilla-baby, Pia havde fået, og så viste det sig også, at de havde fået to små kattekillinger
Desværre fik jeg ikke lov til at hilse på dem
– jeg synes ellers, de er meget spændende sådan nogle katte
Da vi endelig kom hjem til Tilst, var det faktisk ved at være lidt sent på aftenen, så både Chili og jeg var godt trætte. Vi smed os splask på stuegulvet og snorkede resten af aftenen væk. Men det var nu nogle rigtigt dejlige drømme, vi havde – sådan en pandekagetur vil vi gerne med på en anden gang, Pia!!
Permalink
23. October 2007
Posted in Fritidsaktiviteter, Opvækst, Valde
at 14:33
by Valde
I torsdags var LilleValde på besøg næsten hele dagen
Han er nemlig flyttet til Mårslet med sine forældre, Tina og Michael, men hans splinternye bernerhus var ikke heeelt færdigt, så mens hans mor og far fik ordnet de sidste detaljer, kom han lige herud til mig og Chili at lege
Det var nu lidt af et ansvar at skulle passe sådan en størrelse, synes jeg
I starten hjalp Chili mig heldigvis med at holde styr på ham:
 |
| - se…her nifler LilleValde fx lige et af vores aflagte kødben |
 |
| - men det opdager vi begge to |
 |
- og sammen kunne vi hurtigt trænge ham op i en krog |
Der gik nu ikke længe, før Chili ikke gad lege barnepige mere
Så gik hun bare hen og gnaskede på et ben, mens jeg måtte stå for både underholdningen og opdragelsen helt alene

Heldigvis elsker både LilleValde og jeg begge to at tumle, så det underholdte vi os med en stor del af tiden:
Men nogle gange var LilleValde fræk, og så blev jeg nødt til at tale med STORE bogstaver:
 |
| - kan du så høre efter, hvad jeg siger til dig?! |
Og hvis det ikke virkede, så måtte han jo bare have en tur på ryggen, så han kunne lære det, den bette:
 |
 |
 |
 |
 |
 |
| - overgi’r du dig frivilligt? |
- så ka’ du lære det, ka’ du! |
Men alt i alt gik det vist meget godt. For min skyld kunne mor godt åbne en berner-dagpleje – det kunne være fedt
Jeg er sikker på, jeg har masser af pædagogiske evner
Permalink
17. October 2007
Posted in Fritidsaktiviteter, Gåture, Opvækst, Valde
at 13:15
by Valde
Oj! I mandags var jeg ude at besøge Sigge. Ja, ikke bare det – Chili var med!
Jeg må indrømme, jeg var lidt nervøs over sådan at lade “samleveren” og “elskerinden” møde hinanden (Og hvem ville ikke være det? Både Chili og Sigge er jo et par damer med yderst bestemte meninger om tingene
), men det gik nu forbløffende godt
Her er et billede af os alle sammen på fælles gufjagt i Sigges græsplæne. Det er Chili til venstre, Sigge i midten og så mig længst til højre:
 |
Tre bernere på græs – findes der et smukkere syn? |
Det meste af tiden tumlede vi, som vi plejer:
 |
- så, Sigge – nu kommer jeg og ta’r dig |
 |
- du kan også lige få en tur, Chili |
Meeen tro nu ikke, det hele var ren spas og fornøjelse – vi arbejdede skam også hårdt for gufferne.
Fx havde Sigges far, Stig, en ordentlig bunke sand, som han skulle have spredt ud mellem nogle fliser – det hjalp vi med, helt uopfordret
…at det så måske ikke lige var de rigtige fliser, sandet blev spredt imellem?! Ja, det…
Efter sådan en hård omgang er det godt, man lige kan flade den på terrassen:
 |
- er Sigge og jeg ikke “yndige” |
Og så er vi klar til guffer alle sammen – kom ikke og sig, at vi ikke er opmærksomme
 |
| Fra venstre mod højre: Valde, Sigge og Chili |
Permalink