29. January 2008
Kanalje?!?
Sig mig lige…hvad er en kanalje??? Det siger mor nemlig, at jeg er 
I går kedede jeg mig lidt – bare en lille, bitte smule 
Jeg var egentlig ude i haven, men efter at have støvet hele græsplænen grundigt af for guffer et par gange vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle give mig til. Jeg lagde mig først på terrassen, hvor jeg kunne se hele haven og vejen udenfor, og vogtede på naboerne, men efter noget tid, var det altså heller ikke underholdende mere 
Så fandt jeg heldigvis på en ny og sjov leg 
Jeg satte mig foran havedøren og puffede til stormkrogene, så de klirrede mod hinanden. Det plejer jeg at gøre, når jeg vil ind fra haven, og så kommer mor og åbner døren for mig 
Denne gang ville jeg dog ikke ind. I stedet ventede jeg, indtil mor var helt henne ved døren og havde drejet håndtaget. Så rejste jeg mig, som om jeg ville ind, men i stedet luntede jeg lige så fint et par skridt væk fra døren og lagde mig mageligt på terrassen igen, mens jeg sendte mor et absolut uskyldigt blik
Hun gloede godt nok lidt tilbage, men hun fattede da hintet og gik ind igen, mens jeg fortsat kunne slange mig på terrassen 
Jeg ventede så ca. 5 minutter, før jeg rejste mig, vandrede hen til havedøren og puffede til stormkrogene igen. Endnu engang kom mor kort efter for at lukke mig ind (denne gang så hun lidt mere stram ud i betrækket), og endnu engang luskede jeg væk, så snart hun åbnede døren
På dette tidspunkt havde jeg en god rutine, syntes jeg, så nu ventede jeg kun 2 minutter, inden jeg vendte tilbage til havedøren og stormkrogen. Da mor kom, kunne jeg dog godt se på skyen over hendes hoved, at jeg måske alligevel skulle have ventet lidt længere med at ringe igen 
Jeg skyndte mig væk fra døren, inden hun kunne få fat i mig, men den gik ikke. Hun kom farende ud efter mig. Fat i halsbåndet og ind kom jeg – øv, øv, øv, så var den leg ødelagt 
…i hvert fald for denne gang – jeg kan jo altid prøve igen om en uges tid eller så
(red: en kanalje er en, der er uopdragen og fræk – en gavtyv, slubbert eller skurk – men det kommer sjovt nok fra det franske canaille (hundepak), der er afledt af det latinske canis (hund), så et eller andet sted passer det – tilfældigvis – utroligt godt 
)
Men nu har mor klippet hul i tåen, så jeg har trædepoterne fri, og det går meget bedre 
