30. August 2008

Må vi præsentere…

Posted in Alba, Uncategorized at 21:18 by Tine og Torben

…Alba!

dg-37_t1.jpg

Da vi mistede Valde, troede vi, der skulle gå meget, meget længe, inden vi igen ville være klar til at tage os af og lukke en ny lille vovse ind i vores hjerter. Utroligt mange tårer er blevet – og bliver stadig – fældet over vores dejlige bamsedreng.

Alligevel går tiden og trangen til igen at kunne pusle om en ny lille, blød bernerbamse vokser. Vi er derfor utroligt stolte og glade for at kunne byde velkomme til lille, smukke Alba fra Kennel Bernerdotte i Horsens. Er hun ikke bare sød?! :)

dg-38_t1-2.jpg

dg-37_hov_hvad_var_det2.jpg

dg-44-t1-og-h3.jpg

Alba er efter Bernerdotte van’t Rijkenspark og Ash Bono van de Buut Vrij Hoeve. Begge hunde har fantastisk temperament og er af sunde, langt levende linier. Vi glæder os vanvittigt til at få denne smukke lille vovse hjem og kan ikke takke Jette og Mads nok for at tiltro os deres lille, førstefødte pus :)

Selvom det ikke længere er Valde, der kan skrive herinde, har vi – til ære for ham – besluttet os for at “genåbne” Valdes Verden – nu med Albas Anneks ;) Det varer måske lidt, inden Alba selv kan sætte sin pote til tastaturet, men mon ikke det kommer, når hun er faldet lidt til :)

Vi håber, at I stadig vil kigge herind og følge med i alle Albas oplevelser og udskejelser.