31. August 2009
Posted in Alba, Opvækst
at 8:24
by Alba
…og alt det der!
Og ja…det må jeg nok have lov at sige! Her var jeg den første hvalp – af alle! – i mit kuld, og nu er jeg den sidste af os fem tævetøser, der går i løbetid 
Ja, mor, hun siger, at alle mine søstre har været i løbetid, og at jeg er den eneste, der mangler
Men, hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg altså ikke helt, hvad hun snakker om 
Jeg synes faktisk, jeg løber hver dag – både i haven og rundt på marken. Ja, og det har jeg sådan set gjort, siden jeg var helt lille, så hvorfor det ikke tæller, det ved jeg ikke 
Nå, mor siger heldigvis, at jeg ikke skal bekymre mig om det, og at jeg nok skal nå det. Og ja! Det skal jeg da nok – jeg spæææner jo rundt hver dag 
Se bare her – fuld fart frem i haven 
Permalink
25. August 2009
Posted in Alba, Fotoalbum, Fritidsaktiviteter, Opvækst
at 9:44
by Alba
Nu skal I bare høre, hvad jeg har lavet i weekenden 
Jeg har været på mini-ferie i Jesperhus Blomsterpark sammen med mor, far og hele fars familie 
Det var vældigt hyggeligt. Vi boede i fem små hytter, der lå lige op og ned af hinanden, så det var nemt lige at smutte på besøg ved niecerne, nevøerne, eller hvem der nu blev udset til at nusse mig bag øret
Her er det vist Niclas’ fødder, der bliver brugt som siddeunderlag 
- fodvarmer
Caros, der er en sød lille ruhåret gravvovse, var også med, og vi tumlede selvfølgeligt rundt ved hver lejlighed, vi fik 
Godt nok var Caros mest interesseret i at hoppe op ad mig og forsøge at humpe mig, men helt ærligt…det kunne han da slet ikke nå Og desuden er jeg altså slet ikke gammel nok endnu
- hej Caros |
- hov hov! |
- skal du være fræk?! |
- hvad er du ude på? |
- nå, så kan du da holde udkig deroppe, mens jeg snuser
Omkring hytterne var der også forskellige forhindringsbaner. Mor kaldte dem legepladser, men jeg tror nu mere, der var tale om en slags agility. I hvert fald var der flere ting, som jeg kunne prøve 
Bl.a. var der sådan en klatreborg, hvor der hang en masse lette boksepuder ned, som børnene kunne gå igennem, hvis de turde.
Den tog mig og mor, da lige et par gange i hver retning Og selvfølgeligt var jeg totalt cool Sådan nogle puder skræmmer da ikke en stor pige som mig – ikke engang da mor puffede lidt til dem, så de gyngede
Derudover var der selvfølgeligt selve blomsterparken at gå rundt i Der var en masse forlystelser ovre, men dem måtte jeg ikke komme op i I stedet gik mor, far og jeg rundt og snusede til alle de fine blomsterarrangementer:
Nogle af blomsterne var arrangeret, så de forestillede forskellige ting og dyr. Der var både biler, slanger, sommerfugle, ænder osv. osv.:
Krokodillen var lidt farlig, men den flygtede heldigvis da, den så mig
- you can run, but you cannot hide
Ud over alle blomsterne var der også en masse rigtige dyr i parken. Dem var jeg helt vild med Jeg hilste både på sådan nogle lemurer, papegøjer, geder og heste:
- juhuuuu!
Der var også sådan nogle sjove skovhunde fra Sydamerika. De var lidt generte i starten, men efterhånden blev de mere og mere modige og begyndte at følge efter mig langs hegnet i buret – jeg tror, de var misundelige på min lækre trefarvede pels
- kom frit frem |
- vil du lege? |
Og apropos trefarvet pels, så mødte vi også – sidst, men ikke mindst – nogle “trefarvede pragtegern” (og her kan man jo så konstatere, at “pragt” bare er et andet ord for “berner” ). De så ud præcis lige som mig – næsten altså. De var godt nok en del mindre, men de havde i hvert fald en pels, der var mest sort, lidt rød-brun og en lille smule hvid
- et trefarvet berner-egern
Vi blev hurtigt godt venner. Jeg stod på bagbenene og hoppede rundt uden for buret, og de sprang og kravlede rundt indenfor. Skønt
- kom over og hils! |
- hov, du vender på hovedet! |
- må jeg godt få sådan et egern derhjemme, mor?
Og efter alle de oplevelser var det godt at kunne tage tilbage til hytten – så kunne jeg nemlig lige snige mig op at putte i mors og fars seng
- godt med lidt nus til en træt vovse
Her er nogle flere billeder fra weekenden:
Permalink
21. August 2009
Posted in Alba, Fritidsaktiviteter, Træning
at 8:20
by Alba
Ihhhh – jeg har lært en ny ting Jeg kan gribe flyveguffer, som mor kaster til mig
I starten brød jeg mig altså ikke specielt om det, når der sådan kom ting flyvende hen imod mig, så jeg vendte fornærmet hovedet væk hver gang Til gengæld skyndte jeg mig selvfølgeligt at samle guffen op, når den først var landet på jorden
Meeen den regnede mor hurtigt ud, og så begyndte hun desværre at snuppe gufferne, hver gang jeg ikke greb dem. Et par gange var der hård konkurrence om, hvem der kom først, men mor var altså så hurtig, at jeg til sidst gav op 
Så var der kun én ting at gøre – kun én måde at sikre mig gufferne på – jeg måtte simpelthen hapse dem, inden de ramte jorden
Først snappede jeg bare ud i luften med det samme mors hånd med guffen kom frem. Så var det op til mor at slippe i det rigtige øjeblik, så guffen kunne ramme lige lukt ned i mit gab 
Men med den metode gik der altså mange guffer tabt (til jorden og dermed mor ), så jeg blev nødt til at rafinere min teknik. I stedet begyndte jeg at øve mig i at holde øje med, hvornår mor slap guffen, så jeg kunne snappe lige i samme øjeblik
Det var ret svært, men da jeg først havde fået ideen, så gik det faktisk hurtigt med at fange flere og flere af gufferne Ja, selv guffer, der ikke bare falder lige ned, men som mor kaster fra lidt fra mig, kan jeg nu hapse
Og mor synes vist også, det er sjovt I hvert fald roser hun mig til skyerne, når jeg griber en guf Og når jeg står i dyb koncentration med spændte kæber, der lige er klar til at hapse efter guffen, og kniber øjnene sammen for at se, hvornår den kommer flyvende, så siger hun, at jeg ser sååå sød ud og hun er sååå stolt af mig
Men helt ærligt – ved hun ikke, at jeg hverken er nuttet eller sød, når jeg først går i flyveguf-fange-mode?! Så er jeg da en toptunet snap-snappemaskine – bare pas på fingrene, der
Permalink
