24. September 2009

Dyreven

Posted in Alba, Fritidsaktiviteter, Opvækst at 9:57 by Alba

Åhhh, jeg eeeelsker dyr altså Og jeg vil så gerne have mit eget kæledyr herhjemme, men mor siger, at jeg skal være lidt ældre

I mellemtiden forsøger jeg at gøre mig gode venner med alle de dyr, jeg møder – og her er der altså ikke kun tale om hunde, vel!! Næ nej, jeg gør mig til overfor både heste, geder, katte, harer, pindsvin, får, ænder, krager og hvem jeg ellers møder:

Desværre er det ikke dem alle sammen, der er lige begejstrede for mine tilnærmelser Haren farer fx altid af sted, når den ser mig, men jeg er sikker på, at bliver jeg ved længe nok, så skal den nok indse, at jeg kun har gode intentioner

Pindsvinet har jeg til gengæld fundet ud af, hvordan jeg skal lokke til Jeg efterlader bare lidt af min tørkost i græsset, så kommer det om aftenen og guffer Godt nok ruller det sig sammen, når jeg vil hilse, men det bliver da ved med at vende tilbage, så jeg er sikker på, at vi nok skal ende med at blive gode venner

Mor siger dog, at min dyreglæde nogle gange går lidt over gevind Fx synes hun vist, jeg er ret skør, når jeg forsøger at logre, legebukke og snudedutte mod ørentvister, myrer og fluer

Og i går da jeg kom ind for at præsenterede min nye bedste ven – uha uha uha Det var en tæge, der godt ville bo lige midt mellem øjnene på mig. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan den endte sine dage

Nu håber jeg bare, at jeg kan blive lidt ældre snart(!), så jeg kan få et kæledyr, mor ikke fluks føler trang til at myrde

- begejstringshop over at jeg har fået øje på en ged

Permalink 1 Comment

16. September 2009

Familiefest

Posted in Alba, Fotoalbum, Fritidsaktiviteter, Gåture, Opvækst at 9:50 by Alba

Ihhh, i lørdags var jeg til det mest fantastiske hvalpetræf ude ved Kennel Bernerdotte

Kennelmor-Jette, kennelfar-Mads, kennelsøn-Viktor, Dottemor, tante Lara, søster Anna og lillesøster Bette var der selvfølgeligt – og så også alle mine 6 andre søskende (Kato, Gizmo, Ayrton, Raja, Aica og Selma) og deres familier Sikke en fest

- Familien Bernerdotte anno 2009

Nogle af mine søskende kom langvejs fra, så vi vovser startede med at få hvert vores lækre lammeben under de mange træer Jette og Mads’ fine parklignende have, mens de tobenede konsumerede en lækker frokost:

- idyl under træerne	- her kommer Jette med kødbenene
- stik mig det bedste, moster!	- namenam

Dog var “nogen” så utilfreds med ikke at kunne kline sig op af sin mor, at “hun” lod kødben være kødben og hoppede og dansede, indtil “hun” var helt filtret ind i snoren – totalt kluddermutter Heldigvis forbarmede Jette og “hendes mor” sig over “hende”, så “hun” endte med at få lov til at tage sit kødben med hen til frokostbordet – heaven

Efter frokosten var vi alle sammen på gåtur ud over markerne. Alle vi “hvalpe” var i snor, men Dottemor var i fri dressur – hun løb rundt og forsøgte at opdrage lidt på os alle sammen, men det er vist for sent

Gåtur ud over markerne
- Anna, Ayrton og mig i samlet trop

Vi havde også konkurrencer Bl.a. dystede vi om, hvem der var den hurtigste Bernerdotte Jeg skulle løbe imod Selma, men selvom jeg løb alt hvad remmer og pels kunne holde til, kunne jeg desværre ikke slå hende

Her er billeder fra “heatet”

- klar, parat…

- …start!

- jeg var først ude af starthullerne

- men Selma satte turbo på

- og vandt med en Bernerdotte-berner-længde

Heldigvis var der også målkys til the second runner up

- godt, man kan få et kys af mor alligevel

Bagefter skulle den lydigste Bernerdotte findes, og der må jeg tilstå, at der prøvede jeg vist ikke engang rigtigt

Konkurrencen gik ud på, at man skulle gå slalom igennem tre kegler med store pølsestykker på, og jeg havde da luret, at hvis jeg var lydig, så var der ingen pølse Ergo, smutte jeg da bare lige ned til den fjerneste kegle og snuppede pølsen, inden mor rigtigt nåede at opdage, at “vi” var gået i gang


- jeg smugstarter med den fjerneste pølse	- det var bedre, synes mor

Til sidst var der tricks-demonstrationer Jeg forsøgte at vise, hvor god jeg er blevet til at “rykke måsen ind på plads” i en fin piruette, meeen mor havde ikke taget min klikker med, og der var ingen oksestegsguffer, og de andre vovser var mere spændende, og… Ja, tusind undskyldninger for, at det ikke blev helt så fint, som det plejer, men 180 grader klarede vi da


- klar til plads-piruette	- først et skridt mod højre	- så et mere	- og så helt ind på plads

Efter alle anstrengelserne var der kaffe, te og kage til de tobenede, mens alle vi vovser – godt trætte – fik os et kødben eller en velfortjent morfar under træer, i biler og – igen – ved siden af mors stol

Inden mor, far og jeg kørte hjem, blev jeg dog lige nødt til at fortælle både tante Lara og Dottemor, at de ikke skulle behandle mig som en lille hvalp længere: