31. December 2009

Happy New Year

Posted in Alba, Højtider o.a. festligheder, Nytår at 13:13 by Alba

happy new year
Alle læsere af Albas Anneks ønskes et rigtig godt og kødbensfyldt nytår partyhead

27. December 2009

Årets bernerjulegave

Posted in Alba, Jul, Opvækst at 23:09 by Alba

Så! Nu er julen ved at være overstået. Det har været tre dejlige, men hårde juledage :D Hver eneste dag har jeg skullet i byen sammen med mor og far, og så skal man jo både smukkeseres inden og føre sig frem på sin bedste pote under besøgene :razz:

PC257180 - Version 2
- nisseberneren med Kongen af Leverpostej :razz:

Juleaften fejrede vi sammen med fars familie i Hasselager syd for Århus. Der var både andesteg, brunede kartofler og ris a la mande uden mandel i, så det gik vældigt for sig :lol: Der var også levende lys på træet :shock: så mor holdt mig i stram snor ovre ved lænestolen, mens resten af familien dansede om den grønne gren :mrgreen:

1. juledag kørte vi til Ebeltoft, hvor vi skulle have julefrokost sammen med mors familie – og sikke en julefrokost! Der var mad nok til en halv hær, og det endda selvom jeg hjalp til med at konsumere flæskestegen :cool:

2. juledag var det så tid for den årlige julefrokost med fars udvidede familie – 19 mennesker og 1 berner samledes i forsamlingshuset ved fars moster, og så blev der ellers snakket og grinet til den store guldmedalje :) Dog må jeg indrømme, at jeg ikke fik det hele med – jeg var nemlig så træt fra de foregående dages strabadser, at jeg næsten med det samme kravlede ind under bordet og tog mig en lille morfar :oops:

Men hey – der skal ikke grines! Husk bare på, at det er dem, der går først under bordet, der får de bedste pladser – og det var helt sikkert mig, der gik først under bordet den dag :lol:

Nå, men nu til de mere seriøse ting – gaverne :mrgreen:

Jeg fik maaasser af gaver!! Der var et fleecetæppe med poteaftryk, så man kan se, at det er mit, og en pose med velsmagende vovse-tandstikker :razz: Der var en smart boomerball, som jeg skal bruge til at træne tricks med mor :cool: Der var en stor Extreme Bag til at ligge på under trappen :D Og der var et lææækkert hudben, som jeg selvfølgeligt allerede har fortæret :mrgreen:

Her er jeg med mit kæmpe hudben – det var lidt af en mundfuld at gabe over :lol:

PC247155 - Version 3 PC247158 - Version 2

PC247164 - Version 2 PC247167 - Version 2

Juleaften havde jeg forresten også et meget vigtigt hverv :idea: Jeg var den økologiske gavepapirsmakulator – og det var hårdt arbejde, kan jeg godt betro jer :eek: Der var så meget gavepapir, at jeg blev helt udmattet – meeen så er det jo godt, at man kan tage sig en lur på maven af sin far :razz:

PC247170 - Version 2 (1) PC247174 - Version 2

Og da vi var hjemme igen, kunne jeg jo straks indtage min nye, lækre Extreme Bag :cool:

PC257175 - Version 2

Nå, jeg har selvfølgeligt også selv givet julegaver :razz: Jeg overvejede at lave et par fine poteaftryk i ler eller måske en smart berner-gipsmaske, men mor mente ikke, at det var så godt for frisuren :neutral: I stedet fik jeg lavet min helt egen bernerkalender for 2010, som jeg har givet til mor og far samt alle bedsteforældrene :cool: Er den ikke fin?!

- 2010
- Januar - Februar - Marts
- April - Maj - Juni
- Juli - August - September
- Oktober - November - December

24. December 2009

Er det allerede jul?

Posted in Alba, Højtider o.a. festligheder, Jul at 9:10 by Alba

Jaaa, juhuu, det må det være for se selv – juleberneren har indfundet sig nisse

PC247141 - Version 2b

I ønskes alle sammen en rigtig glædelig juuuul – fra alle os til alle jer nisse

Juletekster5