26. February 2010

Bjørnearbejde

Posted in Alba, Fritidsaktiviteter, Træning, Videokartotek at 12:34 by Alba

En skændsel – det er, hvad det er! Der må være en lov imod det! Jeg er sikker på, at det går imod DKK’s konvention mod bjørnearbejde eller noget i den retning :neutral:

Jeg bliver udsat for regulært bjørnearbejde her i Tilst :mad: Mor har nemlig fået en eller anden ide om, at jeg skal hjælpe til med husholdningen for at gøre mig fortjent til mine lommepenge :eek:

Og så spørger du måske hvilke lommepenge?!? Det gjorde jeg i hvert fald, for jeg synes sådan set aldrig, jeg har set nogen monetos :? Men der påstod mor hårdnakket, at jeg rent faktisk fik lommepenge udbetalt som naturalier hver enest uge – i form af guffer og kødben! Og så sagde jeg, at… …øh, nåh ja :neutral: Det er vist også rigtigt :oops: :lol:

Nå, men mor har altså bestemt, at en af mine pligter skal være at hjælpe med at rydde op. Mere specifikt skal jeg sørge for indimellem at samle mine egne legetøjer sammen og putte dem i legetøjskassen, så de ikke alle sammen ligger og flyder på gulvet :?

Det var lidt svært i starten, synes jeg, men efterhånden er jeg – hvis jeg selv skal sige det – blevet rimeligt god til at ramme plet lige ned i kassen :razz: Ja, i hvert fald hvis jeg ikke hele tiden bliver forstyrret af fotografen :lol:

Her kan I se, hvor hårdt jeg arbejder :cool:

Er jeg måske ikke bare for dygtig, hva’?!

Læg i øvrigt lige mærke til, hvad der sker lidt inde i videoen…! Ikke så snart har jeg fået alt legetøjet i kassen, før end mor begynder at smide det ud på gulvet igen :shock: Har I kendt mage til frækhed?! :mad:

Nå, men så kan jeg jo bare blive nødt til at lægge dem på plads ned i kassen igen :mrgreen:

20. February 2010

Sne på sne på sne på…

Posted in Alba, Fritidsaktiviteter at 13:07 by Alba

Ihhh, nu sner det igen-igen-igen :razz: Og det er nu så pææænt, når al ting er helt pudderhvidt – ja, selv min ellers godt nedslidte græsplæne ser helt smuk ud under sneen :mrgreen:

Der er ellers mange, der brokker sig over sneen, men jeg synes altså, den er skøn :razz: Og meget praktisk – det er fx meget nemmere at gå spor i sneen :mrgreen:

18022010075 - Version 2 18022010078 - Version 2
- hov, var der lige en spændende duft der? - jeps, snuden i sporet og så af sted!

Okey, godt nok kan det indimellem være lidt besværligt at komme helt tæt på de allerbedste dufte, men det er der råd for – så må man jo bare smide alle hæmningerne overbord og bruge snuden til at mose sig frem :mrgreen:

02022010071 - Version 2
- snuden viser vej

I morgen har jeg en date med Baloo. Vi skal ud at spankulere en tur sammen om eftermiddagen :razz: Godt nok insisterer både min og hans mor på at komme med som anstandsdamer, men mon ikke der bliver lejlighed til et lille kys alligevel :cool:

9. February 2010

Hun(d) går rundt med numsen bar, hurra!

Posted in Alba, Gåture at 10:38 by Alba

Oh la la – der var ellers lidt af et stripshow i Tilst her til morgen :D Eller lad mig sige det sådan her – der blev vist lidt mere pels end sædvanligt :lol: :oops:

Mor er nemlig begyndt at tage halsbåndet af mig om aftenen, fordi hun synes, der er sååå hyggeligt at nusse med mig uden halsbånd og blah blah :? Det er også fint nok, synes jeg – så får jeg det bare på om morgenen igen :)

Men det var så det, der gik lidt galt i dag. Da jeg skulle ud at gå morgentur med far, der havde vi nemlig rent glemt det :eek: Og da jeg alligevel først plejer at få snoren på, når vi møder nogen, så gik far og jeg bare ud af døren uden at tænke over, at jeg var HELT NØGEN :shock:

Ja, og far opdagede det altså først, da vi var laaaangt væk fra huset og mødte den første fortravlede fodgænger på vej til bussen ;)

Heldigvis er jeg jo ret dygtig til at blive tæt på mor og far, når vi går tur, så det var sådan set ikke så stort et problem, og desuden havde far masser af guffer med, så jeg kunne blive bestukket til at blive hos ham, når vi mødte nogen :razz:

Men helt ærligt…sådan at glemme at give mig tøj på – og så i fuld offentlighed og det hele :eek: Godt jeg ikke mødte nogen af mine vovsevenner – det havde bare været SÅ pinligt :oops: :lol:

Nå, men ellers har jeg faktisk ret travlt for tiden. Mor og far er begyndt at smide æbler ud i haven til fuglene, og dem er de altså meget, meget glade for – nogle gange er der nok 15 fugle i haven på een gang :eek:

Meeen nu skal de jo ikke tro, at de er noget, de fugle :twisted: Det er min have – basta! – og de har allerhøjest en midlertidig landingstilladelse. Derfor sørger jeg for indimellem at fare ud og jage dem væk, så de ka’ lære det, ka’ de! :mrgreen: