11. January 2010

Nytårsupdate

Posted in Alba, Fritidsaktiviteter, Opvækst at 11:08 by Alba

Nå, så er det vist ved at være på tide, at jeg får skrevet en lille nytårsupdate :idea: Det er også for dårligt, at jeg ikke har fået skrevet før, men der har været stor travlhed her i mit bernerverden. Siden nytår har jeg fx:

  • hjulpet både mor og far med at bekæmpe svin og i det hele taget været sygepleje-vovse for dem begge :neutral:
  • assisteret mor med en eller anden stor bogstav-ansøgning…p h d eller noget i den retning :? og
  • arrangeret og været værtinde-berner for hele TO fødselsdagsfester :cool:

Ja, og derudover har jeg selvfølgeligt også haft alle mine sædvanlige pligter – fx ordner havearbejdet jo ikke sig selv, bare fordi der er sne over det hele, så jeg har selvfølgeligt været ude og beskære træer og buske, hvor jeg synes, der trængte :lol:

Nå, hvad kan jeg ellers fortælle?! Jo forresten :idea: siden sidst er jeg faktisk blevet hele HALVANDET ÅR gammel – hurra, hurra, hurra :razz: Desværre blev det ikke fejret så meget, for det var lige samtidig med at hele familien lå i skyttegravskrig med svinene på sofaen :twisted: Til gengæld kan jeg – efter lang tids studie – berette, at jeg bestemt kun er blevet endnu mere lækker, end jeg var sidste år :cool: :cool:

Ja, det er i hvert fald det mor, hun siger ;) Hun påstår, at jeg er så lækker, at det ikke er til at forstå, at jeg kan holde til det – jeg burde faktisk nærmest gå ud af mit gode skind, så lækker er jeg :eek: Rendyrket lækkerhed siger hun og kalder mig “lille frøken lækker i egen høje vovse” :D Og hvem er jeg at tro, at jeg kan diskutere med min mor – nej, jeg er bange for, at det bare er sådan det er – jeg er for lækker, lækker, lækker – tihi :oops: :lol:

Læg mærke til de mørkebrune øjne, den blanke pels, den velpolerede snude og blinket i hjørnetanden :cool:

P1017199 - Version 2
- kan det blive meget bedre måske?!

4 Comments

  1. Babette said,

    12. January 2010 at 1:46

    Din mor har da vist glemt at du faktisk har været i en lækkerhedskonkurrence i det nye år og klaret dig rigtig godt. Det er nok alle de svin hun har plejet omgang med, der forvirrer hendes hjerne – så kan I lige få skrevet lidt om det !
    Kram Babette, der også er ret lækker

  2. Alba said,

    12. January 2010 at 6:45

    Ja, det er rigtigt – jeg tror, hun synes, at nu kunne der ikke være mere snak om al den lækkerhed i een artikel :lol:

    Men jo, Very Good fik jeg til nytårsskuet i Silkeborg og 3. vinder :cool: – ud af tre godt nok, men alligevel ;)

  3. Babette said,

    13. January 2010 at 3:19

    Very good er very good og ingen tvivl om at du er lækker.

  4. Selma said,

    13. January 2010 at 11:03

    Bare for ærgeligt at der ikke er en bedømmelse der hedder VERY LÆKKER, for så havde du bestemt vundet hele molevitten.

    Nytårsknus fra Selma